Videnskab for alle sanser

Som mennesker har vi fem sanser og måske en sjette i form af vores intuition. Med videnskabs-kommunikation kan du som forsker appellere til modtagerens sanser via lyd, ord, billeder og andre former for iscenesættelse. Udfordringen er et stå stærkt som troværdig fagperson og samtidig tale til modtagernes hjerner og hjerter.

“De glemmer måske hvad du sagde, men de glemmer aldrig, hvordan du fik dem til at føle sig, skulle den amerikanske forfatter W. Somerset Maugham engang have sagt.

I forskningens verden er der fokus på fakta. Når vi taler formidling, er det imidlertid relevant at hente inspiration fra

den græske filosof Aristoteles. Han mente, at der er tre måder at appellere til modtagerne på: etos, logos og patos:

• Etos handler om afsenderens troværdighed. Det betyder, at du som forsker skal fremstå som vidende, ærlig og velmenende over for modtagerne. Hvis du har et godt etos, vil modtagerne have tillid til det, du siger, og her står du stærkt som fagperson.
  
  
• Logos handler om afsenderens fornuft og om at bruge logiske argumenter, fakta og dokumentation for at underbygge sin påstand. Hvis man har et godt logos, vil modtagerne acceptere det, man siger, som sandt eller sandsynligt, og også her står du som forsker stærkt.
  
  
• Patos handler om afsenderens følelser. Det betyder, at du skal vække følelser hos modtagerne, som støtter din sag og din forskning. Hvis du har et godt patos, vil modtagerne engagere sig i det, du siger. For forskere ligger patos ikke så meget til højrebenet som etos og logos - så det er særligt her, vi kan styrke formidlingen af din forskning. Det kan vi gøre med storytelling, eksempler, iscenesættelse, eksempler, farver, film og fotos m.v. I bogen 'Ildsjæle', som professor Eva Boxenbaum har skrevet i samarbejde med Anne-Mette Barfod, bliver stoffet levende med fortællinger og billeder af fotograf Anna Holte.
  

Aristoteles mente, at en god retoriker skulle bruge alle tre appelformer i balance, afhængigt af situationen og formålet. Samtidig er det nødvendigt at fokusere på sproget, så lixen ikke bliver for høj, og du kan præsentere nogle gode overskrifter på din forskning. At forske er at være nysgerrig på verden, og det er denne passion og dette personlige engagement, vi skal formidle sammen med tal, undersøgelser, rapporter m.v.